Javascript Menu by Deluxe-Menu.com
 
 
nyheder  « klik her for at komme tilbage til listen
 
Bussen er ladet med.....hollændere, belgiere og luxemburgere
05-06-2008 | Af Bjarne Roursgaard. Foto: Sofie Amalie Klougart

Endelig ude - 14 timers bus
op til tre dages rock....
Det er torsdag aften, og stemningen sitrer foran Musikhuset i Århus. Der er fem minutter til 2008-festivalens første acts går på scenen.

Rundt om hjørnet triller en stor bus med belgiske nummerplader. Der er 48 personer om bord - passagerer fra Holland, Belgien og Luxembourg. Heraf er 18 journalister som udgør i alt tre juryer – en for hvert land – som skal udvælge danske bands til forskellige events i Benelux-landene i efteråret, mens den resterende gruppe tæller branchefolk fra bookingbureauer, pladeselskaber og festivaler.

De fleste ombord har været oppe siden 4.30 om morgenen, med start fra Bruxelles kl. 6.00 over Luxenburg og Holland, gennem Tyskland inkl. ”Stau” før Danmark blev nået. Men trods dette er stemningen høj, da bussen ankommer ved Musikhuset lidt før 20 torsdag aften.

Vi fangede et par af bussens passagerer, for at høre om deres forventninger til SPOT, og om de forvejen havde sat kryds ved nogle navne i årets program.

Først Rense Von Kessel, der er booker på Belgiens største musikbureau -”The Alternative”. Som navnet indikerer, er det den alternative musikscene, de fokuserer på, og Rense Von Kessel tror, at SPOT er et spændende sted at spotte acts. Han har bl.a. tidligere booket Alphabeat og er generelt interesseret i nordiske navne.  Von Kessel er på udgik efter 8-10 skandinaviske navne, som kan gøre sig i Belgien, og han er sikker på, at festivalen kan byde på masser af positive overraskelser.


Rense Von Kassel, Kurt Overberg og Alexander
Vandriessche "klar" til SPOT 2008 .

 oer er også Kurt Overbergh, som er på SPOT for anden gang og insisterer fornøjeligt på at holde fanen højt for de belgiske navne. Kurt er artistic director for AB Concerts, som er en belgisk pendant til Vega. Han ser især frem til at opleve Slaraffenland, Our Broken Garden og Choir of Young Believers. Herudover glæder han sig til nogle gode dage i Århus.
 
For Alexander Vandriessche er det første gang på SPOT. Han er Booker for ”Rockhal” i Luxembourg og primært vil fokusere på de danske bands. Han forventer at finde to til fire acts, som senere på året vil blive tilbudt spillejobs. Han glæder sig især til at høre Our Broken Garden, Düne og Figurines. 

Efter en hurtig bid mad, iler bussens passager mod hotellerne. Herefter står den på SPOT2008 og masser af koncerter m.m.