Javascript Menu by Deluxe-Menu.com
 
 
nyheder  « klik her for at komme tilbage til listen
 
Ca. 200 internationale gæster til SPOT
- 94 ud af 116 indslag får SPOT-debut
02-06-2008 | Af Henrik Friis. Foto: Michael Ersted


SPOTFACTS:

Ca. 200 internationale gæster til SPOT

Det endelige tal ligger ikke helt fast endnu, men ca. 200 internationale gæster kommer til SPOT Festival 2008 - hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år.

Især er koncentration af medie- og branchefolk stor fra Belgien, Luxemburg, Holland, Tyskland og Spanien (hvor repræsentanter fra de to største dagblade dukker op ud over eventarrangører og magazin-presse). Men også fra de nordiske lande,  England (bl.a. Mojo Magazine), Irland, Canada, USA (bl.a. Rolling Stone Magazine), KIna og Japan vil der være deltagelse, for at tjekke de nyeste danske og skandinaviske toner ud.

94 ud af 117 indslag debuterer på SPOT
SPOT Festivalen præsenterer i alt 117 program-indslag og af dem er 94 debutanter.  De 94 består langt overvejende af grupper/solister der optræder på SPOT for allerførste gang, men i enkelte tilfælde er der debut til musikere, som nu står på egne ben med et eget udtryk efter at have medvirket i diverse bands. Det gælder f.eks.  Michael Møller (moi Caprice) og norske Susanna (tidl. Susanna & The Magical Orchestra).

Til gengæld har vi ikke talt alle de medvirkende fra nordic cowrite-seancen og fra åbningsaftenens "A Switch Box Tale" med - i det tilælde havde debutant-tallet nærmere været 110.

Geografisk fordeling
Den geografiske fordelingen af bands fordeler sig i øvrigt således:
København 53,85 %
Århus 11,11 %
Andet 35,04 %

Betaling for musikken
Alle medvirkende bands og solister på SPOT Festivalen får som vanligt tarif-betaling  - som minimum - for at spille på SPOT (med én enkelt undtagelse i årets efterskoleband).