Javascript Menu by Deluxe-Menu.com
 
 
nyheder  « klik her for at komme tilbage til listen
 
DK4 sætter spot på SPOT
20-05-2008 | Af Hans Christian Bugge
copyright Didde Elnif
25 DK4-folk skal dække SPOT-scenerne.
Foto: Didde Elnif.
SPOT Festival bliver i år fulgt på tæt hold af et 25 mand stort tv-hold. Det er tv-kanalen DK4, der rykker ud på festivalen. Musikredaktionen på DK4, der faktisk kun er otte måneder gammel, bliver drevet af to passionerede musikelskere, Anne Gry og Tanja Conway-Blake. Og de har en hélt klar målsætning for at optage koncerter på SPOT.
-  Ideen for os er, at vi gerne vil sætte fokus på ny musik generelt, om det så er populært eller ikke populært. Og der er SPOT  en rigtig god mulighed,” siger Anne Gry.

Tager musikken seriøst
DK4 har efterhånden fået ry som en kanal, der laver seriøse og seværdige musikprogrammer. Interessen for musikken, og ikke mindst upcoming musik, er med til at drive værket.
- Vi to, der sidder på musikredaktionen, er meget ivrige musiklyttere, og vi har selv været på SPOT masser af gange. Derfor var det oplagt, vi skulle tage fat i dem,” siger Anne Gry.
- Det er et vildt godt forum for masser af musik, så det er bare fedt, at SPOT også er med på den idé, siger hun.
DK4 har også allieret sig med Christian Luc, som var vært i den spæde start på musikprogrammet Boogie på DRTV. Han vil guide seerne igennem SPOT-ugen, der løber af stablen og kan ses på DK4 en uge efter SPOT Festivalen.