Init, Rom, februar 2008 Foto: One Hour Photo
|
Efterklang varmer op til SPOT med 22 USA-koncerter - og det store udlandssats har givet pote.
- -
16. oktober sidste år – dagens efter udgivelsen af gruppens anden cd ”Parades” – spillede Efterklang deres første job i franske le Havre som opfølgning på albummet. Den turné har sådan set varet ved lige siden med masser af jobs i det europæiske – bl.a. med to Englands-ture - og i øjeblikket er gruppen i gang med 22 jobs i USA som ”opvarmning” til SPOT inden diverse europæiske festivaler og England (en gang til) venter.
I alt tæller turné-listen ca. 130 koncerter inden ”Parades”-turen lukker ned hen på efteråret med en koncert, hvor hele albummet opføres fra start til slut i en specialproduktion med det store Radioens Underholdningsorkester.
- Jo, det er ikke for tøsedrenge det her, siger Efterklangs Rasmus Stolberg. – Men det er jo det, vi har drømt om – at spille over hele verden med vores musik - selv om det måske ikke lige er det, man tænker på, når man er midt i en lang turné.
Disciplin- En så lang turné kræver disciplin, men i forhold til turen i forbindelse med forgængeren ”Tripper” virker det faktisk ikke så slemt, selv om denne er længere. For dengang var afstanden mellem byerne på turneen meget større. Nu er vi kommet op i et niveau, hvor vi kan booke fornuftigt og lægge en god turné-plan, siger Stolberg, der sammen med de andre i bandet har nydt at komme til steder hvor ingen i gruppen har været før, og hvor publikums-modtagelsen og fællesoplevelserne med publikum er det hele værd.
De udenlandske reaktioner oven på gruppens koncerter har næsten udelukkende været positive.
Også hos boulevard-pressen. Et lille udpluk fra det engelske / irske:
Queen Elizabeth Hall, Loncon, april 2008. Foto: Constantin Cerdan.
|
Engelske og irske roser:
Imagine Björk (not having endless tantrums) meeting Radiohead (without their sad faces on). The caravan is here, so get on board for a pleasant surprise. 4/5 stjerner i Daily MirrorWhat a glorious, triumphant, uplifting and awe-inspiring sound Efterklang create. 4/5 stjerner - i DJ MAGAtmospheric and adventurous 4/5 stjerner - på Gigwise.comAn entrancing atmosphere 3/5 stjerner i The SunYou can trust Efterklang to blow all other bands out of the water -
Bearded MagazineQuite simply, everything works ... you can’t help but love every joyful moment -
CLASH MAGAZINEDelivering a performance that was dramatic at every turn, there is nobody else doing quite what this band is doing right now. This mesmerising gig was proof that Efterklang have become a must-see live act - Brian Keane i The Irish Times.
Osv.
Efterklang - på langtur.
|
Et af de vigtigste markeder for Efterklang er det engelske – ingen tvivl om det, og her er det da også gået glimrende som ovenstående reaktioner fortæller. Men de mest positive overraskelser på turen har været reaktionerne fra det spanske og specielt det irske:
- Interessen i Irland har været noget for sig, siger Rasmus Stolberg. – Vi har næsten lavet flere interviews i Irland, end vi har på resten af turen tilsammen, og bare fra vi spillede vores første job i Dublin til vi vendte tilbage kort efter, kunne vi mærke at interessen var vokset.. Nu bliver det spændende at se, hvad der sker, når vi spiller Analog Festival i Dublin i juli med bl.a. Tortoise.
- Generelt kan vi på denne tur mærke, at der virkelig er sket noget. Nu er vi også begyndt at få penge for det – og det er ellers svært i specielt England, siger Stolberg.
Der er dog stadig et stykke vej inden det bliver en decideret overskudsforretning. Mange af stederne gruppen spiller på denne turné, er stadig i opbygningsfasen for gruppen. Så uden turnéstøtten fra henholdsvis ROSA og MXD, ville bankgælden være stadigt stigende.
Ikke bange for at underholdeSuccesen er selvfølgelig én god grund til, at Efterklangs engagement fortsat er i høj kurs på den lange turné. Men Rasmus Stolberg peger også på, at gruppen som helhed nu gør mere ud af at have det sjovt på scenen:
- Vores musik ér jo lagt an på lytteoplevelsen, men er der noget vi er blevet bedre til, så er det ”ikke at være bange for at underholde publikum”. Det fungerer simpelthen godt på scenen. Der er ingen sure rønnebær internt bag scenen. Ingen skandaler. Og så er vi også nået det meget vigtige punkt, at vi er begyndt at se fremad – og ikke bare mod en ny plade:
- Den her turné har vist os, hvordan vi kommer videre. Vi kan se, at koncerterne skubber til noget. Vi har fået bygget vigtige bandbaser op i det forskellige lande, og kan efterhånden vi turnere rigtigt meget. Så vi skal helt sikkert ikke have så lang turnépause, som vi havde mellem ”Tripper” og ”Parades”, siger Stolberg om gruppen der netop nu har 10 af de 22 USA jobs tilbage – inden SPOT kalder.