Slagsmålsklubben -  tunge synths, heftig rytmik - og humor.

SPOT Festivalen har som vanligt stillet stærk og stædigt ind på den nyeste danske musik. Men tidens hotteste bands og solister fra de nordiske broderlande er også med. Og i år er der virkelig fokus på festen.

Den tone blev slået an med den tidligere offentliggørelse af svenske Familjen, og nu følges der trop med landsmændene Slagsmålsklubben – et Norköbing/Stockholm-outfit der nu har flyttet teltpælene til Berlin med deres synthprægede hardclubbing. Instrumentalt, men med masser at tung, heftig rytmik – og spøjse indfald og humor i massevis. Og så bare navnet…!

Norske Superfamily er absolut også til fest – med afsæt i 80’erne og bands som Depeche Mode, Cure m.v.. Og så en hang til ekstrovert sceneshow både via stærk frontsang med Steven Wilson og hans korherrer/medinstrumentalister med en ganske iøjnefaldende sceneoptræden.  I starten måtte de efter selvvalgt dogme-koncept kun spille på skrammel-instrumenter og benytte Windows 95 eller ældre computer-sager…  De tider er forbi, men det medrivende show er  intakt. 

Boys In A Band er også til fest og store smil og er gengangere fra sidste års festival. Da var SPOT første sted i Danmark, hvor et større publikum fik øjnene og ørerne op for den færøske gruppe – senere kom Roskilde og store udenlandsscener som texanske SXSW og hollandske Eurosonic til. Alt sammen på grund af indie/country/cowboy/punk-trækkene – og så en sej 60’er-agtig rocket og håndspillet måde at levere det hele på.

The Grand -  klar til rockfest.

Landsmændene The Grand har umiskendeligt også har lyttet til 60’ernes og 70’erne – nemlig den tungere del af genren, og krydrer den med pæne portioner syre, tøndebulder, overstyrede spader og masser af energi. Gruppens optræden lugter virkelig af at kunne blive festivalens ROCK-brag.  

Svenske Salem Al Fakir er i en helt anden boldgade, men er til gengæld nærmest udråbt som musikalsk vidunderbarn hinsidan, hvor han lærte sig violin-spillet fra 4-års alderen - og turnerede med det ti år senere – inden kan kastede sig over jazzpianoet, sangen og alt det der siden er kommet til. Salem Al Fakir krydser ubesværet musikalske grænser mellem alle stilarter fra klassisk over pop til gospel, jazz og soul i sin sofistikerede, iørefaldende pop.  Sidste år modtog han  de svenske musikpublisheres ”Best Newcomer”-pris og i år Expressens ”Spelmannen”-pris.  

   

Hjaltalin - med anderledes udtryk på og uden for scenen.

Sofistikeret – men på en anden måde – er islandske Hjaltalin også, der står for en slags kammerpop: let, sødmefuld,  iørefaldende popmusik, men iklædt ”uvanlige” instrumenter som trombone og violin.

Og endelig er der norske Susanna, som nok mest er kendt sammen med sit daværende Magical Orchestra, men som nu står på egne ben med et soloprojekt, der præsenterer smukke, stille personlige og reflekterende sange -  en ægte oase af befinde sig i for folk med hang til mere stille verdener.

Flere nordiske – og danske - navne offentliggøres inden for den nærmeste fremtid.