Lasse Nielsen - det kan godt være Men Among
Animals ikke havde det hele med til Masdrid -
f.eks. keyboardspiller Janus Elsig - men show
blev spanierne ikke snydt for.
|
|
SPOT 2008 Festivalen skaber stadig ringe i vandet.
Ikke nok med de større ”SPOT On Denmark”-arrangementer der foregår efteråret og vinteren igennem lige fra netop overståede Popkomm i Berlin, Utrecht/Holland (lørdag), Bruxelles (14. november), Luxemburg (29. nov) og Paris (januar): For Men Among Animals har gruppens optræden på SPOT faktisk kastet en lille koncentreret tur til af sig, hvor bookere fra den belgiske by Leuven, de spanske arrangører Fikasound (to jobs) og den hollandske festival Nordic Blizzard alle har lagt beslag på gruppen i denne uge efter at have oplevet dem ved festivalen i Århus i maj..
Torsdag var gruppen i Madrid for første gang – på klubben Moby Dick helt tæt ved fodboldkliubben Real Madrids legendariske hjemmebane, Bernabeu.
I det mørke tobakssvedne lokale med et rum formet som en båd kæntret vendt på hovedet (og årer som håndtag til lokummerne og hvaler hængende fra loftet i miniatureudgaver) har klubben noget nær legendestatus med tidligere besøg af navne som The Libertines, The Christians, The James Taylor Quartet, Dr. Ferelgood, Fuzztones, Black Rebel MC, Steve Wynn osv. osv.
|
Jo, hvalen var også hjemme - med danskerne
på scenen i baggrunden...
|
In-stedAltså lidt af et in-sted, så selv om der var masser af konkurrence fra store Madrid-koncerter torsdag (bl.a. Lemonheads og det spanske stornavn Heros dee Silencio) var der alligevel fyldt fint op med godt et par hundrede spanske tilskuere til en koncert, som dels præsenterede et næsten-nyt spansk navn – og så Men Among Anmals.
Og spanierne viste sig at være gæstfrie, så selv da de lokale håbefulde var gået af scenen, blev publikum og fulgte Men Among Animals.
Måske fordi arrangørene Fikasound (spanske arrangørrer og kulturklub som står bag gruppens to spanske koncerter), havde fået omtale af arrangementet i det store magasin Mondo Sonoro - og havde formået at få den store nationale Radio 3 til at spille fra gruppens nye cd.
Men også fordi Men Among Animals’ humorfyldte og overskudsprægede blanding af pitchet sang, følsom inde, melodiøs pop og energisk amokrock (iblandet juletræslyskæder, serpentiner på sprayflaske m.v.) havde sin virkning.
Tilskuerrespons - helt oppe foran scenen.
|
|
Gæstfrie spaniereDet gav stor medleven – og klappen mellem sangene. Og selv om applausen døde ud efter den ordinære koncerts sidste nummer, blev publikum alligevel stående oppe foran scenen og tog det som den naturligste af verden, at gruppen kravlede tilbage på scenen igen og gav ekstra-nummer. Selv var Men Among Animals da også meget tilfredse bagefter:
- Vi var en smule ængstelige over at skulle efterfølge den spanske gruppe, som spillede i en helt anden genre end os (en spøjs blanding af soul, reggae og jazz light, red,), men det viste sig jo at publikum var meget åbne og taknemmelige, sagde sanger/guitarist Lasse Nielsen.
- Så når man tager i betragtning, at det var vore første job hernede, var det en meget positiv oplevelse. Og så har optakten også været god med fin behandling, god tid til lydprøve osv – ting man ellers ikke kan tage som en selvfølge i udlandet, sagde sangeren og fortalte at gruppen synes tæt på en cd-distributionsaftale i det spanske.
Diego Pablos (t.v) fra den spanske afdeling af
SonyBMG og underlabelet Octubre (her sammen
med Andres fra magasinet Zona de Obras og
BMG-kollegaen Aleandro Lanaja):: Jeg kunne godt lide dem. Der er en renhed i
lyden – og i guitaren. På en eller anden måde er
Men Among Animals engelske i udtryk for mig -
og så er det dejligt at opleve, der også kommer
kvalitetsmusik fra andre lande end England og
USA som plejer at være de normale lande vi
hører musik fra her i Spanien.
|
|
|
Pilar Sanz, chefredaktør,
månedsmagasinet Calle 20
Magazine: - Det var sjovt at opleve Men
Among Animals - og det var
godt. Folk kendte det ikke men
tog godt imod det alligevel.
Tilskuerne her i Madrid generelt
er mere ”hotte” og lever mere
med end i Barcelona, hvor
modtagelsen tit er metre
reserveret. Der er en stor i
nteresse for indie-scenen i
Madrid.og de danske bands j
eg har hørt fungerer godt. Vi
vil gerne høre mere… ndsæt
billedtekst her
|
Minus keyboardAt så keyboardet manglede er en helt anden sag og uden for spaniernes rækkevidde: Janus Elsig kunne ikke tage fri fra teaterskolen i Århus og måtte droppe jobbet i Belgien og de to spanske koncerter (også Zaragoza fredag). Men han er med lørdag i hollandske Utrecht når Men Among Animals stiller op i ”festudgaven” som kvartet plus to blæsere.
Også arrangørerne Fikasound var meget tilfredse med fremmødet: en af hemmelighederne bag at få folk til et arrangement med ”ukendt” musik som dette er dels en lav billetpris – så koster det ikke så meget at være ”nysgerrig” – og så har Fikasound selv et godt ry for at præsentere musikalsk kvalitet. Derfor er Fikasound også helt fortrøstningsfulde, når de i november præsenterer Monkey Cup Dress seks spanske koncerter.
v