A Switch Box Tale: International musikalsk dialog via nettet - med førsteopførelse til SPOTs åbningsfest
FranskeTez - i klinch med As In RebekkaMaria.
|
Danskere musikere i samspil med kolleger fra Frankrig, Mali, Algeriet og Guadelupe som del af EU’s ”Året for Interkulturel dialog”
- -
Cyberspace er fyldt med beats, tekster, sang osv. Hver en time. Døgnet rundt. Nye sange indspilles, nye beats producers, nye tekster oploades. Konstant. Internettet er rugekassen, samlingsstedet,rampen hvorfra det hele offentliggøres. Frit tilgængeligt for alle. Frit tilgængeligt at kommentere. Dialogen og nysgerrigheden er ”derude” – hele tiden. Mulighederne er utallige.
Nu vil projektet ”A Switch Box Tale” vise hvordan konkret musikalsk dialog via nettet kan udvikle og udmønte sig. Fire vidt forskellige danske artister/konstellationer har inviteret fire internationale kolleger til en musikalsk dialog over nettet. Alt sammen med støtte fra EU, der har gjort 2008 til ”Året for interkulturel dialog”.
- Produceren og sangeren Pharfar har inviteret reggae/ragga-sangeren Cali P (født i Guadeloupe - bosat i Schweiz).
- As In RebekkaMaria vil blande sin elektropop med den franske human beatboxer Tez.
- Donna Cadogan har inviteret den algiersk fødte,fransk bosatte Malik Adouane til at blande Codagans pop/soul/rock med Adouanes groovede, rai.
- Den elektronisk verdensomfarende Morten Varano og den herboende bassist Moussa Diallo fået Diallos malinesiske landsmand og sanger Mama Draba med i løjerne. Draba er i dag bosat i Paris.
Pharfar - får gæst fra caribiske Guadelupe
|
Hvert af de musikalske par skal stå for to numre, som skabes, formes og udvikles i gensidig dialog over nettet gennem den næste måned – først få dage før det hele skal præsenteres som del af SPOT Festivalens åbningsaften torsdag 5. juni mødes musikerne fysisk.
Jo, det bliver interkulturel dialog for viderekomne….Og på scenen vil det hele dette internationale samspil blive opført med et mix af organiske og elektroniske instrumenter – spillet, looopet, samplet osv. Og sang.
- Musik og musikarrangementer er vel Vor Herres gave til den interkulturelle dialog. Derfor er det naturligt at vi – på opfordring af EU-kommissionen – går ind i et projekt, der afspejler de nye kulturelle muligheder for samarbejde og musikfaglige perspektiver, siger SPOT Festivalens leder Gunnar Madsen om initiativet og fortsætter:
- Dette musikalske projekt bygger på, at folk deler og udveksler færdigheder via det konkrete arbejdsredskab – nettet. Og vi tror, at projektet på den måde både vil være et billede af tiden - og kan være med til at skabe inspiration til fremtiden, siger Gunnar Madsen.
"A Switch Box Tale" kan opleves igen senere på året ved Ström Festivalen i København.
Det fulde program for SPOT Festivalens åbningsaften torsdag 5. juni er:Musikhuset Store Sal:19:30 Velkomst / Welcome
19:50 Aura
21:30 A Switch Box Tale (DK/FR/GP/ML/DZ)
23.10 An Pierlé & White Velvet (BE)
Musikhuset Lille Sal:20:40 Lucky Fonz III (NL)
22:00 Slow Club (UK)
23:10 Peter Von Poehl (SE/FR)
Musikhuset Rytmisk Sal:20:00 Murder & DAAU (DK/BE)
22:00 SoKo (FR)
23:10 Opopo (CA)
Musikhuset – Filuren:20:40 The Tellers (BE)
21:50 Voicst (NL)
23:00 WangWen (CN)
Train22:30 Vincent Van Go Go & Corpos Percussivos (DK/BR)